Sorø Bridgeklub

er for alle

Bottle

NYT PÅ OPSLAGSTAVLEN

Husk at checke opslagstavlen med jævne mellemrum.

Vi vil forsøge at holde opslagstavlen opdateret med vigtigt nyt og med de samme oplysninger, som I burde modtage på email.

Nyeste indlæg vil stå øverst.   

 

 

 

2.9.2026

 

Det lykkedes - stort set.



Kære alle.

Det er lykkedes os at finde lokaler i Sorø Hallen for såvel tirsdage som torsdage frem til jul.
Vi kan dog ikke nøjes med 1 spillested, men skal skifte mellem den tidligere Sportskro og mødelokale 2.
I morgen, torsdag, spiller vi i mødelokale 2.
I skal gå ind ad hovedindgangen ved hallen -  gå gennem området foran det tidligere cafeteria, dreje til højre og gå op til mødelokale 2. Vi skal nok kigge efter jer.:-)

Der er IKKE mulighed for at købe mad eller drikkevarer - medbring selv hjemmefra.
Husk også at medbringe service, hvis du har behov for det.

I løbet af de næste par dage, vil det på klubbens hjemmeside fremgå,  hvor og hvornår vi spiller - og hvorfra I går ind.

Alle torsdagsspillere vil blive kontaktet i dag og / eller i morgen.

Mange hilsner fra

Bestyrelsen
Sorø Bridgeklub

 

 

 

 

 

1. sept. 2026

Kaarsbergcentret midlertidigt lukket

 

 

Kære medlemmer

Vi har desværre fået besked om, at Kaarsbergcentret er blevet midlertidigt lukket på grund af de omfattende vandskader.

Det er vurderet, at der på nuværende tidspunkt kan være sundhedsmæssig risiko ved at opholde sig i centret, og derfor må lokalerne ikke benyttes.

Det betyder desværre, at vi er nødt til at aflyse vores turnering i aften.

Vi forventer desuden, at torsdagens bridge også kan blive berørt, men vi vender tilbage med endelig besked, så snart vi ved mere.

Bestyrelsen er allerede i gang med at undersøge alternative muligheder for lokaler, så vi forhåbentlig hurtigst muligt kan komme i gang med bridgen igen.

Vi ved, at det er en rigtig ærgerlig situation – ikke mindst lige ved starten på den nye sæson – men det er desværre en situation, som ligger uden for klubbens hænder.

Hjælp os gerne med at sprede beskeden til de medlemmer, I er i kontakt med, så vi er sikre på, at ingen møder forgæves op i aften.

Vi beder jer holde jer opdateret på klubbens hjemmeside, hvor vi løbende vil informere om situationen, eventuelle aflysninger og alternative spillesteder.

Mange hilsner fra

Bestyrelsen
Sorø Bridgeklub

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sorø Bridgeklub spiller kl. 19.00 tirsdage og torsdage i Kaarsbergcentret, Dr. Kaarsbergsvej, Sorø, 100 m fra busterminalen.
Desuden spilles mandage kl. 13.00 i Sorø Kultur & Fritidscenter, Frederiksvej 27, Sorø. Her spilles udelukkende friturneringer.
Klik her for spilletider.   

Klubbens email: Klub@SoroeBridgeklub.dk